Julelandskaber

21. november kl. 08:00 - 31. december kl. 20:00

Oplev alle de hyggelige og fine Julelandskaber rundt i byen.

  • Julelandskab med julemandens hus og postkasse på Torvet

Julemandens hus, kane og ikke mindst postkasse kan du i år finde på Torvet.
Alle er velkomne til at tage en hyggelig gåtur rundt i julelandskabet, kigge ind ad vinduet i julemandens hus eller sidde i kanen.
Oplev også de flotte lysene rensdyr som lyser Torvet op sammen med det store juletræ.

Alle børn kan sende deres breve til Julemanden og aflevere det i postkassen. Vi tømmer nemlig postkassen ofte og sørger for, at brevene kommer videre til Julemanden. Husk at skrive navn, alder* og forældres e-mail og telefonnummer på brevet, så kan man nemlig deltage i konkurrencen om at vinde en julegave fra Køge Handel.
Den heldige vinder trækkes den 21. december og får direkte besked, så julegaven kan nå hjem under træet inden juleaften.

*Julegaven vil være alderssvarende, derfor er det vigtigt at skrive alder på.

  • Julelandskab i Torvebyen

I Torvebyen kan du også opleve et af vores hyggelige julelandskaber. Sid i kanen, hils på rensdyret og kig ind i nissernes hus, der har travlt med at hjælpe Julemanden, så han kan nå det hele inden juleaften.

  • Julegrisebasser i Oluf Jensens Gård

Mød de søde små julegrisebasser, som sidder i vognen i Oluf I. Jensens Gaard. Gården er kendt som den gamle grisehandler-gård. Oplev den flotte julebelysning i gården og nyd julestemningen.