Julelandskaber

25. november - 27. december

Oplev skøjtebanen på Kulturtorvet og gå på opdagelse efter alle vores julelandskaber rundt omkring i Køge. Herunder kan du se, hvad der venter på hver af de tre lokationer.

Vinterlandskab omkring skøjtebanen på Kulturtorvet

Hele Kulturtorvet er forvandlet til et hyggeligt vinterlandskab ved vores 400 m2 store skøjtebane.  Der er mulighed for at hvile benene mellem skøjtesessionerne ved borde og bænke eller nyde lidt varmt at drikke, som bl.a. kan købes i biografen. Vi har pyntet op med juletræer, halmballer og vores samarbejdspartnere fra Birkely har bygget rensdyr og lavet de flotteste snemænd, som børnene kan få taget et billede med.

Julelandskab i Torvebyen & julemandens postkasse

Julemandens hus, kane og ikke mindst postkasse, kan du i år finde i Torvebyen. Alle er velkomne til at tage en hyggelig gåtur rundt i julelandskabet, kigge ind ad vinduet i julemandens hus eller sidde i kanen.

Alle børn kan sende deres breve til Julemanden og aflevere det i postkassen. Vi tømmer nemlig postkassen ofte og sørger for at brevene kommer videre til Julemanden. Husk at skrive navn, alder og forældres e-mail og telefonnummer på brevet, så kan man nemlig deltage i en julegave fra Køge Handel.*
Den heldige vinder trækkes den 21. december og får direkte besked.
*Julegaven vil være alderssvarende, derfor er det vigtigt at skrive alder på.

Juletræ med hjemmelavet julepynt i Oluf Jensens Gård

I Oluf Jensens Gård, som er den gamle griseslagters gård, kan du opleve det hyggeligste område, hvor Byens Vinhus og Vinbaren Køge har pyntet fint op med store flotte juletræer og i midten et helt særligt juletræ, hvor du kan komme og hænge dit eget hjemmelavede julepynt op på træet. Hent ophæng til julepynten hos Byens Vinhus, hvor du skal skrive navn, alder og e-mail på dit julepynt, for at deltage i konkurrence om det flotteste hjemmelavede julepynt. Sammen med Byens Vinhus vælger vi i Køge Handel det fineste julepynt blandt både børn og voksne og vinderne kan se frem til en ekstra julegave i år. Som er en lækker gavekurv fra Byens Vinhus til en værdi á 1.500 kr. for voksne og en særlig juleoverraskelse for børn sponsoreret af Køge Handel.