Efterårsferie i Køge

11. oktober 2025 - 18. oktober 2025

I uge 42 holder Køge efterårsferie!

Vi har lavet en sjov figurjagt i halmballe-labyrinten på Kulturtorvet, hvor du kan vinde fantastiske præmier. For at deltage skal du hente, udfylde og aflevere en konkurrenceseddel hos Nordisk Film Biografer i biografens åbningstid. Gå gennem og kryds de figurer af, du kan finde og så er du med i lodtrækningen. Derudover kan du opleve følgende:

Den 11.-18. oktober: Efterårsferiebilletten
Tag hele familien med på eventyr med vores Efterårsferiebillet!
Her får du masser af små gaver, oplevelser og lækkerier til maven.

Den 14. oktober: Børneloppemarked
Kom til det store Børneloppemarked på Torvet, hvor masser af børn vil lege købmand for en dag.
Børneloppemarkedet finder sted kl. 10.00-14.00 midt på Torvet. Ønsker du at købe en stand kan du gøre det via eventet “Børneloppemarked”.

Køge Handel og Strædets medlemmer har også en masse at byde på i efterårsferien, fyldt med sjov og aktiviteter for hele familien.

Her er et udpluk med sjove og aktiviteter for hele familien fra Køge Handel og Strædets medlemmer i efterårsferien:

Fafla Mikroværksted, Rådhusstræde 3C
Mal-selv keramik i Køge hos Fafla Mikroværksted. Det giver superhyggeligt samvær, kreative projekter og nærvær med tid til fordybelse. Husk at booke bord i forvejen, hvis I skal afsted med hele familien.

Fafla Mikroværksted udvider med en pop-up på Café Åsen mandag og tirsdag i efterårsferien. Der hygges med en workshop for store og små, hvor der formes i ler – og maler samme dag. Der laves græskar – eller former skovens dyr.

Pris: 250 kr.
Alder: For alle
Tidspunkt: Mandag den 13. oktober og tirsdag den 14. oktober, kl. 10.00-13.00.
Læs mere her.

Kjøge Mini-by, Strandpromenaden 26 / Strandvejen 101
Et besøg i Kjøge Mini-By er en sjov og spændende oplevelse for hele familien, en oplevelse som appellerer til fantasien hos både børn og voksne. Husene er tro kopier af de huse, der lå i Køge By i årene omkring 1865, men bygget i størrelsesforholdet 1:10 af entusiastiske frivillige pensionister. Mange af Mini-Byens huse kan stadig ses og genkendes, hvis man går en tur i Køge By.

Pris: Voksne 65 kr., Børn fra 5-15 år 20 kr.
Alder: For alle
Tidspunkt: Den 11.-19. oktober (uge 42) mellem kl. 10.00-16.00
Læs mere her.

Køge Bowling Center, Ravnsborgvej 1
Kom forbi Køge Bowling Center og prøv diskobowling med rød kegle, hvor der er mulighed for at vinde præmier med strike.

Pris: 200 kr. for 1,5 time
Alder: For alle
Tidspunkt: Den 11.-19. oktober (uge 42) mellem kl. 15.00-17.00 (Åbent mandag – fredag kl. 10.00-17.00)
Læs mere her.

Køge Kirke, Køge Kirke – Sct. Nicolai, Kirkestræde 26
Kom på sporet af Kirkestræde, når Køges hyggeligste gade fyldes med fællessang, gamle lege, tårnture og meget mere. Oplev biblioteket, kirken og andre historiske huse i Køge på en ny måde, når de samles om aktiviteter for børn og voksne.

Pris: Gratis
Alder: For alle
Tidspunkt: Lørdag 11. oktober, kl. 10:00
Læs mere her.

Køge Museum, Nørregade 4
I efterårsferien i uge 42 er der åbent på Køge Museum, hvor du kan gå på opdagelse blandt de forskellige udstillinger. Køge Museum er en oplevelse fyldt med historie, hvor hvert rum åbner op for nye fortællinger og indtryk. Når du træder ind i den gamle købmandsgård fra 1600-tallet, mødes du af knirkende gulvbrædder, autentiske detaljer og en atmosfære, der vidner om århundreders liv.

Pris: Voksne 110 kr., Børn under 18 år er gratis
Alder: For alle
Tidspunkt: Den 11.-18. oktober (uge 42) kl. 10.00 – 16.00 (Lukket søndag)
Læs mere her.

Køge & Vallø Camping, Strandvejen 102
Minigolf er et populært spil for både børn og voksne, og campingpladsens udfordrende 18-hullers minigolfbane med svære og sjove forhindringer er utrolig populær!

Pris: Voksne 50 kr., Børn fra 2-12 år 25 kr.
Alder: For alle
Tidspunkt: Den 11.-19. oktober (uge 42) kl. 8-12 og kl. 15-18 (søndag den 19. oktober lukkes kl. 12.00)
Læs mere her.

Luna Hobby, Tigervej 17
Kom til efterårshygge med børnene i Luna Hobby. Vær med til deres børneværksteder: Mal på Lærred eller lav nøgleringe af krympeplast eller tag forbi og køb ind til den vildeste krea-dag derhjemme.

Pris: 35 kr. pr deltager
Alder: For alle
Tidspunkt: Den 15. oktober & 16. oktober kl. 11.00 – 14.00
Læs mere her.

MAPS, Nørregade 29
Kom til en sjov og kreativ workshop i efterårsferien på MAPS i samarbejde med kunstneren Camilla Nørgård.

De laver deres børneværksted om til kunstnerens atelier, hvor børn og voksne i alle aldre kan prøve at arbejde ligesom kunstneren. Her vil de skabe deres egne platter og collageværker ud af genbrugsmaterialer og tape i alverdens farver og varianter. Vi sørger for materialer, men I skal medbringe jeres egen tomme papemballage (kun pap).

Pris: Gratis
Alder: For alle
Tidspunkt: Den 14.-16. oktober (uge 42) mellem kl. 10.00-14.00
Læs mere her.

Nordisk Film Biografer Køge, Antoniestrædet 6
De har et nærmest pinligt godt program klar til jer! Anders Thomas Jensen er tilbage med Den sidste viking, mens de yngste både kan opleve Børnene fra Sølvgade 2 og Gabbys Dukkehus Filmen. Du kan med andre ord sagtens svinge forbi Nordisk Film-biograf Køge og få en på opleveren.

For at gøre oplevelsen endnu mere magisk fortsætter de med deres stærke børnepriser: Fra 90 kr./billet i et normalt sæde og 100 kr./billet i et luksussæde*. Som prikken over i’et tilbydes også en lækker børnemenu til kun 35 kr. Perfekt til at stille den lille sult under filmen.

Pris: Se priser på den aktuelle film på Nordisk Film Biografer – Køges hjemmeside
Alder: For alle
Tidspunkt: Se det aktuelle filmprogram på Nordisk Film Biografer – Køges hjemmeside
Læs mere her.

VisitKøge, Vestergade 1 & 3
Nyd en dejlig sejltur i kano på Køge Å med hele familien. Sejlturen starter fra bådebroen i Det Grønne Hus. I kan sejle ud til Køge Ås, helt ud forbi den bynære herregård Gl. Kjøgegaard, før der vendes om igen. Den modsatte vej sejler I til Køge Inderhavn, inden turen går tilbage til Det Grønne Hus.

Kanoudlejningen er selvbetjent, og der ligger redningsveste og pagajer klar til jer, men husk at bestil din tur i god tid.

Pris: 200 kr. for 1,5 time
Alder: For alle
Tidspunkt: Den 11.-19. oktober (uge 42) mellem kl. 10.00-20.00
Læs mere her.

Besøg vores mange lækre caféer og restauranter, når du går rundt i byens gader og nyd en skøn efterårsferie i Køge, hvor vi støtter vores lokale handel og spisesteder.