Juletræstænding
21. november kl. 15:00 - 17:30
Traditionen tro tænder vi juletræet på Køge Marina og Køge Torv i Køge
Fredag den 21. november starter Julemanden sin rute ved Køge Marina, hvor han kommer sejlende ind og vil tænde juletræet ved Arken. Herefter vil Julemanden ankomme til Køge midtby ved en smuk julepyntet bilkortege fra Køge Bilby og starter det store juleoptog rundt i byen.
Programmet for dagen:
Kl. 15.00: Julemanden ankommer i båd til Køge Marina
Kl. 15.15: Julemanden tænder juletræet på Marinaen
Kl. 15.30: Julemanden fragtes til Køge midtby i en flot bilkortege med julepyntede biler fra Køge Bilby
Kl. 16.00: Julemanden kører rundt i handelsgaderne og julelysene tændes
Kl. 17.00: Julemanden tænder det store juletræ på Torvet
Kl. 17.10: Love2Dance optræder på Torvet
Det flotte optog starter for enden af Nørregade anført af Julemanden og slutte af med Køge Bilby i deres lysende biler.
Alle lysene i Køge, samt de store KØGE-bogstaver på Torvet tændes kl. 16.00.
Vær på Torvet kl. 17.00, når julemanden tæller ned fra 10, hvor juletræet vil blive oplyst i al sin pragt, og julestemningen vil for alvor indfinde sig.
Det vil være muligt at købe lækre varme churros fra Ankers Tivoli og så kan hele familien GRATIS køre med det hyggelige Juletog Futte, som kører rundt i handelsgaderne kl. 14.00 – 18.00. Futtes holdeplads er placeret foran Imerco på Torvet.
Psst, det kører ikke kun til Juletræstændingen, men fra denne dag og hver fredag frem til jul!
Oplev de smukke julelys i Køge blive tændt og få en hyggelig og flot eftermiddag med hele familien i Køge og lad os sprede juleglæde.