Rosé Rosé Festival

27. juni - 28. juni

Vi glæder os til igen i år, at byde jer velkommen til årets Rosé Rosé Festival, som løber af stablen.
Rosé Rosé er en kombination af lækker rosévin og smukke rosendekorationer rundt omkring i Køge midtby.

Festivalen med rosendekorationer og rosésmagningen foregår fredag den 27. juni og lørdag den 28. juni.

Vi laver Køge om til en hyggelig rosenby og markerer samtidig fejringen af Køges 737 års fødselsdag den 4. juli.

Lad blomsterdekorationerne guide dig med ‘rosenruten’ rundt i byen, mens du nyder Køges smukke handelsgader og havn.

Med vores store rosésmagning kan du gå på opdagelse i rosévinens verden.
Selve rosésmagningen kræver billet, som der snarest kommer meget mere information omkring.

Med en billet til rosésmagningen får du på dagen udleveret en goodiebag, armbånd og et Riedel glas til en værdi á 100 kr. Her kan du gå rundt til de forskellige vinaktører og nyde de forskellige rosé-vine, samtidig med at du kan opleve de flotte store rosendekorationer rundt i Køge by.

 

Vi har pyntet hele byen op med flag i gaderne, og går du en tur igennem Jernbanegade, vil du opleve vores flotte “rosengade”, hvor der hænger roser ned fra oven. Er du heldig, får du måske en rose med hjem af den magiske levende statue – Guldfeen, som går rundt i midtbyen.

Fredag den 27. juni vil vores medlemmer have åbent til kl. 19.00 og holder Rock ‘n Roll, så du kan kombinere din shoppetur med en tur tilbage til de fede Rockabilly-tider. Byen bliver fyldt med veteranbiler, dans og lyden af de gode gamle dage! Der vil være gang i byen med shopping, lækker mad, veteranbiler, live musik, rosé telte, tonsvis af flotte roser, og meget mere.

De flotteste og fedeste veteranbiler kommer fra kl. 15.30 i Køge by, som bliver spærret af.

Ta’ et gratis program, som ligger ude i alle vores medlemsbutikker i starten af juni.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Rosé Rosé Festival i Køge 2025.

Læs mere på roserosefestival.dk, som løbende bliver opdateret.