Din søgning gav intet resultat. Prøv med andre kriterier.
Sorry, unable to load the Maps API.
Adresse
Kategorier


Om butikken
Husene er tro kopier af de huse, der lå i Køge By i årene omkring 1865, men bygget i størrelsesforholdet 1:10 af entusiastiske frivillige pensionister. Mange af Mini-Byens huse kan stadig ses og genkendes, hvis man går en tur i Køge By.
Når man besøger Mini-Byen, kan man gå omkring i de arbejdende værksteder og forsikre sig om, at alt er hjemmelavet, det være sig mursten, teglsten, skorstene, tagrender, vinduer, døre og trapper.
Byen, som færdigbygget skal bestå af ca. 1.000 bygninger, er langt fra færdig, men med 685 bygninger på plads december 2021 er den for alvor begyndt at tage form, og i havnen kan man se en række modelskibe fra den tid.
De voksne vil bl.a. kunne glæde sig over den akkuratesse, der er lagt for dagen, og for børnene er det som at gå i en hel by af dukkehuse. De har også en spændende opgave til børnene med fine præmier.
På den naturskønne grund er der opstillet borde og bænke, så de besøgende kan nyde en medbragt madkurv og drikke eller blot sidde og betragte de mange huse. Flere overdækkede terrasser med bænke, borde og stole gør det muligt at spise den medbragte mad i læ og tørvejr. I caféen kan du købe øl, vin, vand, kaffe, is mm. Det er muligt at bevæge sig rundt i Mini-Byen med kørestol eller rollator og hunde er velkomne i kort snor.
Bliv medlem af Køge Handel
det giver synlighed og fordele